oktober 14, 2024

Dronningen blev født

Politiken, onsdag den 17. april 1940

Intet slår den gode, royale historie. Selv om Danmark blev besat for en uges tid siden, og selv om englænderne – som det ses andetsteds på Politikens forside, – er ved at gøre landgang i Norge, så er der intet, der slår en god, royal nyhed.

”Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Ingrid nedkom tirsdag klokken 10.10 med en velskabt Datter. Moder og Barn befinder sig vel”, kunne hoffet lakonisk meddele.

Anderledes poetisk er Politikens reporter, der beskriver, hvordan København blev en bølge af rødt og hvidt efterhånden som flagene kom op på flagstænger og ud fra alt hvad der i øvrigt kunne flages fra. Ligesom Politiken, der jo er godt placeret på Rådhuspladsen, havde fanget, hvordan kong Christian X var standset under sin ridetur for at modtage lykønskninger fra Folketingets formand, Hans Rasmussen.

I reportagen på side 7, kan man i øvrigt se, at ”den tyske Minister” (Cecil) von Renthe-Fink har skrevet sig i gratulationsprotokollen. Renthe-Fink var den øverste repræsentant for besættelsesmagten i Danmark.

 

Skriv en kommentar