– Det er et omfattende fund, og det skal nok vise sig, at det er et rigtigt spændende fund, siger Jeanette Varberg, om wekendens fund af en vikingeskat på Rügen i Nordtyskland. inden hun fortsætter: – Selvom der er sølvmønter fra Harald Blåtands tid, behøver det jo ikke at være ham, der har gravet dem ned. Det er en noget tidlig og ensidig tolkning at anlægge. Hun har dog ikke set skatten, men kun læst om den i tyske medier.
Jeanette Varberg hæfter sig særligt ved, at der også er ottonske, byzantinske og saksiske mønter i skatten, når hun tvivler på, at den har tilhørt Harald Blåtand
Det er blandet andre den danske forfatter og historiker, Saxo, der i sin omfattende Danmarkshistorie fra omkring år 1200 beretter om Harald Blåtands flugt til Rügen i Nordtyskland.
I 1872 og 1874 blev et stort guldsmykke i 16 dele fundet på øen Hiddensee nær Rügen, hvor det seneste fund blev gjort. Guldsmykket skulle have tilhørt Harald Blåtand eller nogen i hans følge. Begge skatte er begravet i ubeboede områder og nær en bronzealdergrav.
Men det får ikke Jeanette Varberg til at tro, at også det nye fund skulle tilhøre den danske konge:
– Fundet indeholder også en ring, man bærer som hovedsmykke ved tindingen, som man kender fra de slaviske områder, så det tyder mere på, at det er en sørøverskat, der er blevet gravet ned, mere end det er et depot, siger hun
Jeanette Varberg forklarer, at da man dengang ikke havde noget bankvæsen, var det ikke unormalt, at man gravede skatte ned for at hente dem igen senere. Derfor er skatten også placeret i nærheden af en gravhøj, så man eksempelvis vil kunne sige, at den var begravet så og så mange skridt i en given retning væk fra gravhøjen.
Det nyeste fund er gjort af en 13-årig dreng og en hobbyarkæolog på en bar mark på øen Rügen i Nordtyskland.
I januar fandt de tre sølvmønter, som er blevet dateret til Harald Blåtands tid i begyndelsen af 900-tallet, og som har ført til en videre undersøgelse. Efterfølgende er omkring 600 sølvmønter, halsringe, torshamre, brocher, perler og ringe i weekenden blevet opdaget og gravet op. Den umiddelbare konklusion lyder, at skatten har tilhørt den danske konge Harald Blåtand, der under en flugt fra en konflikt med sin søn, Svend Tveskæg, var i det nordtyske. Men den forklaring køber Jeanette Varberg altså ikke umiddelbart.
