Han er en flot, rød hingst og hedder Aidrup Munkedal. Hans job er at sætte afkom i verden, men naturen sætter jo sin begrænsning på, hvor meget han orker af den slags. Så for at få så mange føl som muligt efter den prægtige hingst, forsøger man sig med kunstig befrugtning. Horsens Folkeblad kan fortælle, at 12 hopper er blevet kunstigt bedækket – altså insemineret – så de kan bære afkommet fra den gode Aidrup Munkedal. De seks af hopperne måtte efterfølgende have en naturlig tur i høet med hingsten, mens fire af de seks øvrige har ”i disse dage født et kraftigt, rødt Hingsteføl”.
Horsens Folkeblad, 29 april 1902