oktober 14, 2024

Moesgaard-arkitekter bygger nyt museum i Norge

Moesgaard Museum

Med blandt andet Moesgaard Museum som reference har arkitektfirmaet vundet konkurrencen om at tegne et nyt museum i den norske by Tromsø. Byggeriet kommer til at koste 1,2 milliarder danske kroner.

Henning Larsen står blandt andet bag prisvindende bygninger som Moesgaard Museum i Aarhus, Umeå Kunstmuseum i Sverige og koncerthuset Harpa i Reykjavik, Island.

Netop den store erfaring med kulturelle byggerier har vejet tungt, da vinderne skulle findes, siger bygherredirektør i Statsbygg Synnøve Lyssand Sandberg til ritzau.

– Vi har primært ledt efter nogen, som har ledet og koordineret store og komplekse projekter med samme funktioner som museet i Tromsø skal have, og som kan tage disse erfaringer med sig i projektet. Derudover har erfaring med skitsering og projektering af kulturbyggerier vejet tungt. På disse punkter var vindergruppen klart bedst, siger hun i en pressemeddelelse.

Museet bygges i tilknytning til byens universitet, der fokuserer på den arktiske natur og kultur. Det skal ud over at udstille også formidle samlinger fra universitets forskning. Arkitekterne har ikke fremlagt nogen tegninger, og konkurrencen er vundet på deres kulturreferencer, samarbejdspartnere og tilbud på pris.

Bygningen bliver maksimalt 19.700 kvadratmeter stor, hvilket svarer til cirka 2,75 fodboldbaner.

 

Skriv en kommentar