oktober 14, 2024

Kongerækken-duo bag nyt magasin

Olling og Havsteen - Kongerækkens dynamike duo går til print hos Politiken.
Olling og Havsteen – Kongerækkens dynamiske duo går til print hos Politiken. Foto: Peter Hove Olesen/Politiken

Til oktober lancerer Politiken et nyt, trykt magasin om historie. Magasinet udkommer hver anden måned, og har som ambition at sætte historisk perspektiv på aktuelle emner. Personerne bag det nye historiemagasin er duoen fra “Kongerækken” – journalist og cand.mag. Anders Olling og historiker Hans Erik Havsteen. De to surfer videre på succesen fra de populære historiske podcasts, og skal nu prøve kræfter med det trykte medie.

Magasinet bliver på 100 sider og er udgivet af Politikens Uviklingsselskab. Første nummer er på hylderne 11. oktober 2018. Hvert nummer er bygget op med et tema. Første nummer tager fat på forholdet mellem Danmark og Rusland, men i øvrigt spænder Politiken Historie bredt: Fra den antikke teoretiker Cicero over en artikel om Queen Mary, oprørslederen fra St. Croix og en spekulativ artikel om, hvad der kunne være sket, hvis ikke den danske flåde var blevet sænket i 1943.

Man kommer absolut ikke gratis til herlighederne. Normalprisen for et eksemplan af Politiken Historie vil i løsslag være hele 169 kr. Politiken forsøger sig med et introtilbud, hvor man kan få de første to numre i abonnement for 199 kr.

Kilde: Politiken

Skriv en kommentar