oktober 14, 2024

Legendarisk kampvogn indtager Rusland

Russisk T-34 kampvogn.

Russerne kan åbenbart ikke få nok af at fejre den legendariske kampvogn T-34 som en del af landets historie. Kampvognen spillede en stor rolle i 2. verdenskrig. Derfor er 30 veterankampvogne er netop ankommet til Rusland fra Laos, hvor de har været aktivt i brug siden 1987, skriver berlingske.dk med nyhedsbureauet TASS som kilde.

Planen er at udstille de gamle kampvogne på museer, bruge dem til indspilning af film om Anden Verdenskrig, og en stor del af dem skal køre i militærparader i byer over hele Rusland 9. maj, som er datoen, hvor russerne fejrer sejren over Nazityskland.

De 30 kampvogne er indtil for nylig blevet brugt af den laotiske hær, og de skulle alle være fuldt funktionsdygtige. Den lange vej til Rusland fra Laos har de dog tilbagelagt ad søvejen, og de er nu på vej med tog fra Vladivostok til Moskva.

Kilde: Berlingske.dk/Tass

Skriv en kommentar