Politiken, 28. juli, 1905
En enkefrue på Frederiksberg viste sig at være hård om hjertet, når det angik hendes tjenestefolk, mens hun havde et meget blødt hjerte for sin søn.
Sagen som står omtalt i Politiken, handler om et tyveri af en pung med 60 kroner. Enkefruen udpeger overfor politiet sin tjenestepige som den mistænkte. Men efter et forhør og en vurdering af pigens forhold, afviser politiet, at tjenestepigen kan være den skyldige. Alligevel vælger enkefruen at afskedige tjenestepigen.
Problemet er, at der bliver ved med at forsvinde værdier fra lejligheden. Og er er ikke tale om indbrud. Så politiet er jo ikke dummere, end ordensmagten retter sit skarpe blik mod husets søn.
”En 20-årig ung mand, som efter at have været i tømrerlære ”læste” til arkitekt, som det er formuleret.
”Den uge mand blev anholdt, og ”optrådte straks som den stærkt fornærmede, men da politiet forlangte nøje oplysning om, hvorfra han havde de penge, som man vidste han i den senere tid havde ødet på forskellige obskure knejper, kom han i slem forlegenhed, og resultatet af et langt forhør blev, at han tilstod alle de tyverier, der var begåede hos moderen. ”
Enkefruen forsøgte at få sin søn løsladt, men politiet ville gerne snakke videre med ham om tyverier på forskellige byggepladser.
Om enkefruen fik sagt undskyld til tjenestepigen, melder historien ikke noget om.
