Smykkekunst: Den 10. februar 2019 så et vikingesmykke af tårnhøj kvalitet igen dagens lys efter mere end 1000 år i jorden. Detektor-makkerparret Jean Stokholm og Doris Birch Mathiesen fandt det lille hængesmykke tæt ved Gørding og indleverede det til Sydvestjyske Museer.
Fra fredag den 1. marts til søndag den 29. september udstilles smykket på Museet Ribes Vikinger, så alle får mulighed for at fordybe sig i de fantastiske detaljer, inden smykket skal afleveres til Nationalmuseet som alle andre fund af den karakter.
Smykket er formet som en lille slange og ser ikke ud af meget, når man ser det første gang.
Men da arkæologerne rensede smykket, viste det sig, at guldsmedehåndværket er af så høj kvalitet, at det kan måle sig med de bedste smykker fra vikingetiden i Danmark.
Der er tale om et lille hængesmykke udformet som en oprullet slange. Det er fremstillet ved, at en guldplade er blevet formet ned over en slangeformet patrice, som gav motivet dets plastiske form. Herefter er motivet yderligere fremhævet ved pålodning af filigran i form af både små blomster samt snoet tråd og perletråd.
De små filigranblomster er hver sammensat af syv bittesmå guldkugler med en lidt større i midten, som tilsammen danner en blomst på kun omkring 1 mm i diameter. Når man står med smykket i hånden, synes det uvirkeligt, at det har været muligt at arbejde så detaljeret. Især når man tænker på, at det hele er loddet sammen og endda af flere omgange. Slangekroppens ryglinje er fremhævet med en snoet tråd flankeret på begge sider af perlesnor, mens kroppens sider er dekoreret af filigran-blomsterne. Det fremkomne mønster er ikke ulig tegningerne, som ses på hugorme, og det er nok det tætteste, man kommer en artsbestemmelse.
Hængesmykkets to sider bærer tydeligt præg af slid og må have været båret i en længere periode. Ophænget i form af den spiralsnoede guldtråd er lettere bøjet, men ellers intakt. Målestokkens enhed er millimeter, og selve slangen er kun 25 mm på den længste led, men uhyre detaljeret i udførelsen. Foto: Sydvestjyske Museer.
Slangens hoved er udstyret med to kuglerunde øjne dannet af hvælvede guldskiver. Øjenbrynene slår et karakteristisk sving og er dannet af samme trådformer som ryglinjen. Ved munden synes der at være to oprullede læbelapper dannet af perlesnor. Denne måde at afbilde et dyrehoved på er karakteristisk for den yngre vikingetid og peger imod en datering i 10. årh.
Smykkets bagside er lukket med en glat, påloddet plade, hvorpå et profileret, påloddet bånd danner et øje til ophæng. Heri sidder en kraftig guldtråd, hvorpå er trukket to grønne, opakke glasperler, hvorefter den fint tilspidsende guldtråd er tvundet rundt og rullet op i to spiraler, som en snor har kunnet trækkes igennem. Ophænget er en smule deformeret, men ellers intakt.
Hængesmykker i form af oprullede slanger kendes i yngre germansk jernalder og vikingetid. Hvilken betydning de blev tillagt, vides ikke med sikkerhed. Om motivet blev forstået som rent dekorativt eller blev tillagt en særlig kraft som en amulet eller måske blandinger af de to forhold, ved man ikke.
Slangen kan have været båret alene, indgået som midterstykket i en perlekæde eller endda have været båret sammen med andre prægtigt udsmykkede hængesmykker i store prangende halssmykker i lighed med de stykker, som indgik i den nyligt fundne Fæsted-skat.
Gørding-slangen bærer tydelige spor efter slid på både for- og bagside, og må have været båret igennem en årrække. Kvaliteten taget i betragtning kan det ikke undre.
Det nye fund føjer sig til Fæsted-skatten og den gammelkendte Vester Vedsted skat som eksempler på guldsmedekunstens høje niveau i den yngre vikingetid. Disse værksteder er foreslået placeret ved kongens hof i Jelling, og de fornemme smykker kan have været givet som gaver til de stormænd, Gorm den Gamle og Harald Blåtand søgte at opretholde alliancer med.
Kilde: Sydvestjyske Museer
