Hos Maskinmestrenes Forening på Sankt Annæ Plads i København hænger en mindetavle over 195 danske maskinofficerer, der mistede livet på havet under Anden Verdenskrig. De står listet én efter én med navn – men uden historien om, hvordan de på tragisk vis mistede livet til søs.
I MINDETAVLEN går Gustav Schmidt Hansen derfor bag om navnene på tavlen og fortæller gennem dem den ofte glemte historie om de tusindvis af danske søfolk, der blev en del af Anden Verdenskrig. Da krigen kom, bestod dansk skibsfart af godt 550 skibe og 12.000 søfolk.
Nogle blev afskåret fra Danmark og sejlede fra England eller USA, og andre kunne blive hjemme og sejle fra Danmark, men fælles for dem var, at de blev hvirvlet ind i krigen og levede et farligt og riskofyldt arbejdsliv med fare for ikke mindst ubådsangreb, de år krigen varede. I alt 427 danske skibe gik til, mens over 1.900 søfolk mistede livet.
Når et skib var sejlet mere end 10 sømil agterud, blev skibet slettet af konvoj-listen og havde ingen beskyttelse.
”Det var alle søfolks mareridt og guf for en u-båd at spotte de skibe. Når en torpedo ramte skibets kedelrum, sprængte kedelrørene med 100 grader varmt damp i løbet af et sekund. Det betød, at de søfolk, der opholdt sig i maskinrummet, var ‘heldige’ og blev slået ihjel med det samme. Andre blev skoldet ihjel som en hummer. Mange danske søfolk omkom på denne måde,” fortæller Gustav Schmidt Hansen til Kristeligt Dagblad.
”Det undrede mig, at der aldrig var blevet skrevet mere om disse mænd. Af kollegiale årsager ville jeg undersøge, hvem de var, og hvor de sejlede,” siger forfatteren til Kristeligt Dagblad. Han gik selv fra borde for sidste gang i 2015.
Kilde: Kristeligt Dagblad, mandag den 19. august
