oktober 14, 2024

Kapitalistens kirke fylder 125 år

Grundtvigskirken
Grundtvigskirkens indre besøges hvert år af 700.000 mennesker.

Hvad den enevældige kong Frederik V ikke formåede, klarede gründerkapitalisten C.F. Tietgen. 1800-tallets store iværksætter og kapitalist fik gjort Marmorkirken færdig. Godt nok tog det 20 år fra Tietgen overtog byggeriet, til kirken stod færdig. Men færdig blev den.

Derfor kunne man søndag fejre 125 året for kirkens færdiggørelse, skriver Kristelig Dagblad.

Kirken har været undervejs siden 1749, hvor arkitekterne Eigtved og senere Jardin tegnede stregerne og buerne, der skulle blive til Frederikskirken, som den rettelig hedder. Oprindelig var kirken planlagt langt større end nuværende. Til gengæld var økonomien ikke tilstrækkelig, og i 1770 besluttede Christian VII (eller Struensee) af byggeriet skulle sættes i stå.

Omkring 100 år gik der, inden C.F. Tietgen i 1878 overtog byggeruinen og ved hjælp af sine egne penge og den tids store og indflydelsesrige arkitekt i København, Ferdinand Meldahl, kom der nyt liv i projektet. Byggeriet af den nuværende, prægtige  bygning gik i gang. og Frederiksstaden fik sin kirke.

Den blev dog ikke bygget af marmor, som det ellers på et tidspunkt var tanken. Nicolas-Henri Jardin havde et forslag om at bygge massive mure af marmor. Planen blev droppet, men navnet Marmorkirken blev hængende.

Kilde: Kristeligt Dagblad, mandag den 19. august 2019

Skriv en kommentar