Hverken kobber eller tin findes i Danmark, så hvordan gik det til, at Danmark overhovedet fik en bronzealder.
Svaret er indlysende, at metallerne må være kommet til Danmark fra lande, hvor de fandtes. Denne konklusion er professor i arkæometri på ved Nationalmuseet, Karin Frei, også nået frem til, men hun og hendes forskerhold har desuden ved strontium-isotop undersøgelser fundet ud af, at en del af den danske befolkning er indvandret til landet sydfra.
De nye forskningsresultater er offentliggjort på det videnskabelige site Plos One.
Karin Frei har tidligere gjort sig bemærket med en teori om, at Egtvedpigen skulle være indvandret fra Schwartzwald i Tyskland – en teori andre forskere har sat spørgsmålstegn ved.
Det internationale forskerhold har undersøgt 88 skeletter fra 37 forskellige steder i nutidens Danmark. Kvinder, mænd, børn, unge og voksne. Skeletternes alder er fastslået ved kulstof-14-dateringer, og de er alle fra det andet og tredje årtusinde før vores tidsregning.
Helle Vandkilde er professor på Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier ved Aarhus Universitet. Hun er ikke en del af den nye undersøgelse, som hun kalder spændende og vigtig.
”Det passer rigtig godt sammen med den viden, vi har fra andre nyere forskningsresultater,” siger hun til DR Viden.
Blandt de nyere resultater er både udenlandske forskningsprojekter og en undersøgelse, som Helle Vandkilde og kolleger fra Aarhus Universitet og Tyskland står bag.
Undersøgelsen har for første gang kortlagt brugen af metal under bronzealderen i Norden, og hvor metallet kom fra: Et bjergområde i nutidens Slovakiet, de britiske øer og et område i Alperne.
”Vi står i år 1.600 før vores tidsregning på tærsklen til en ny tidsalder, hvor vi kan se, at der er høj mobilitet og handel over store afstande i Europa,” siger Helle Vandkilde og fortsætter:
”Det er i samme periode, vi kan se, at rav (vores vigtigste handelsvare i bronzealderen, red) dukker op helt nede i bronzealderbyen Mykene i Grækenland og på de britiske øer. Mennesker og varer har altså rejst over store afstande.”
Karin M. Frei og hendes kolleger mangler endnu at undersøge, hvor de tilrejsende kom fra. Og her kan strontiumanalyse ikke stå alene.
For at komme tættere på et svar, er det nødvendigt at inddrage arkæologer, der skal vurdere sammenhængene mellem skeletresterne og de øvrige fund i gravene. For eksempel typen af gaver, der er lagt i gravene.
Derudover mangler der også svar på, hvem de rejsende var. Var der tale om kvinder, der blev giftet ind i andre samfund? Var de slaver? Eller krigere? Eller rige handelsfolk? Eller en blanding?
”Der er for eksempel tegn på, at vi i bronzealderen får en stigende social ulighed, hvor der bliver forskel på høj og lav. Der er også fund, der tyder på, at kvinder var mere mobile. Så måske ser vi ægteskabsalliancer,” siger Helle Vandkilde.
Hun er ikke i tvivl om, at vi med de kommende års forskning bliver meget klogere på, hvor globaliseret en verden, bronzealder-mennesket levede i.
https://historiskdagblad.dk/2019/08/21/nej-egtvedpigen-var-nordisk/
Kilde: Plos One og DR Viden
