oktober 14, 2024

Vigtig viden i spildevandsrenden

rist i kloaken
Kanalens gitter skulle afværge, at vandet blev stoppet af grene og affald inde under fæstningsvolden – og forhindre smugling af personer og varer. Foto: Københavns Museum.

Mens vi alle i dag kan beundre bygningsværker som Rosenborg, Nyboder og Rundetårn fra Christian IV’s tid, ligger vores interesse for samtidens håndtering af spildevand noget længere nede af interesse-skalaen.

Imidlertid har afledningen af spildevand været meget vigtig for København, der i 1600-tallet var en by, der levede indeklemt bag voldene. Mange mennesker stuvet sammen på for lidt plads og en hygiejne, der lå langt fra, hvad vi ville finde acceptabelt i dag. Byen stank.

At der faktisk blev gjort noget for at afhjælpe problemerne med spildevandet, viser et fund, som arkæologer fra Københavns Museum har gjort. De har blotlagt et stykke af en omfattende spildevandskanal, der hedder ”Byens Rende”.  Kanalen har ført spildevand ud i en voldgrav, som lå, hvor Gothersgade ligger i dag.

Ved krydset Store Regnegade-Ny Østergade er der nu fundet et stykke på ca. ni meter af den del af Byens Rende, som ledte vandet i voldgraven. Op til 12 arkæologer har siden årsskiftet været i gang med den store udgravning, skriver nyhedsbrevet ”Bag om København” fra Københavns Biblioteker.

Der er ikke tale om en kloak i klassisk forstand, men snarere en hovedspildevands-kanal.

”Principielt var det renovationsfolkene, natmændene, der stod for håndteringen af latrin i København. Byens Rende skulle lede overfladevand, f.eks. regnvand, ud af byen, og har også fungeret som en drænkanal,” fortæller arkæolog og museumsinspektør ved Københavns Museum, Morten Steineke til nyhedsbrevet.

Kanalen er muret af genbrugte munkesten og store granitsten. Den har haft et rundbuet loft, som ikke er bevaret. Der er tale om en moderniseret kanal fra 1615.

”Problemet med at fjerne spildevand er en opgave i København i dag, og har altså været det lige siden middelalderen. Ved udgravningen ser vi, hvordan en del af afløbssystemet har set ud og fungeret i Christian den 4’s tid. Noget andet er, at den konkrete udgravning også giver os mulighed for at se nærmere på, hvordan Østervold og middelaldervolden blev bygget. Langs med hele fæstningsvolden har der gået en voldgade, og her genfinder vi gaden og kan endda se spor efter hjulspor i den,” siger Morten Steineke til nyhedsbrevet.

https://historiskdagblad.dk/2019/08/27/kloakkernes-konge/

 

Skriv en kommentar