Lige nu er marinearkæologer fra vragmuseet i Stockholm ved at undersøge et handelsskib fra 1500-tallet, som ligger på 30 meter dybt vand ud for Dalarö i Stockholms skærgård.
Formålet er at finde ud af, hvordan skibet så ud, hvad det var for en slags skib – og ikke mindst lastens sammensætning.
Fra tidligere ved arkæologerne, at der findes store mængder af såkaldt osmundjern om bord, hvorfor vraget er blevet kaldt Osmundvraget. Osmund er små, standardiserede klumper jer, som Sverige eksporterede fra tidlig middelalder til begyndelsen af 1600-tallet.
”Vi håber at blive klogere på osmund-jernets betydning. Hvilken kvalitet, det har haft, og om jernet var af flere forskellige kvaliteter,” siger marinearkæolog Jim Hansson, som er projektleder på arbejdet med Osmundvraget.
Marinearkæologerne skal dels finde ud af, hvor meget jern, der er om bord og dels undersøge den øvrige last. Og dermed forsøge at fastslå, hvilken type skib, det drejer sig om. Hvordan var det konstrueret, hvor var det på vej hen, da det sank, og hvorfor sank det overhovedet?
”Vi er aldrig tidligere stødt på et skib, som er bygget på denne måde. Der er tale om et ganske stort, klinkbygget fartøj, som vi har kunnet datere til midten af 1500-tallet,” siger Jim Hansson.
Uberørt tidskapsel
Vraget er enestående af sin art. Det er helt intakt med en komplet last og med alle sømændenes ejendele efterladt om bord.
”Det er en helt uberørt tidskapsel fra Gustav Vasas storhedstid. Takket være Osmundvraget kan vi få mere at vide om, hvordan Sveriges eksport tog fart, og hvilke skibe man sejlede med. Skibet er en del af svaret på hvordan Sverige er blevet, hvad det er i dag,” siger Jim Hansson.
Hvor meget skibet har lastet og præcis hvad lasten består af, er også spørgsmål, der skal besvares, men det ser ud som om, skibet har været fuldt lastet. Der er mange ton osmundjern, men også mange ton af andet gods, som nu skal analyseres.
”Vi tror, det drejer sig om smør, tjære og måske potaske. Der er også godt med køkkenredskaber og andre personlige effekter. Alt ligger dernede på bunden. Helt urørt. Selv kobberkedlen står tilbage på det murede komfur,” fortæller Jim Hansson.
Forskningen omkring Osmundvraget og dets last sker i et samarbejde mellem vragmuseet Vrak, Stockholms Universitet og Jernkontorets bjerghistoriske afdeling. Samarbejdet har stået på siden 2018. Vragfundet giver forskerne en enestående mulighed for at undersøge 1500-tallets jernhandel og søfart i flere perspektiver, og forhåbentlig kan forskningen bidrage til at afdække jerneksportens historie, som hidtil er ret ukendt.
”Man har aldrig tidligere fundet et 1500-talsvrag i svensk farvand med så meget jern i lasten. Fundet af både osmundjern og stangjern fortæller om en overgangsperiode mellem to produktionsteknikker,” siger Catarina Karlsson, der er koordinator for bjerghistorisk forskning på Jernkontoret. Hun fortsætter: ”Vi skal analysere fundet og se om vi finder forskelle i produktionsmetoder og kvaliteter. Dette er et meget spændende projekt, og vi på Jernkontoret værdsætter samarbejdet med marinearkæologerne fra Vrak og Statens maritime og transporthistoriske museer.”
