Vikingebyen Birka har fået endnu en brik lagt til puslespillet. Byen var omgivet af en voldgrav, som tyde rpå at Birka har fungeret som en befæstning og et forsvar mod fjendtlige angreb. De nye oplysninger er kommet frem i forbindelse med et arkæologisk forskningsstudie ved Stockholms Universitet.
Birka beskrives ofte som ”Sveriges første by” og fungerede historisk som en handelsplads på øen Bjørnø i Mälaran. Dele af Birkas befæstning er tidligere blevet kortlagt, men nu har arkæologer ved Stockholms Universitet kunne føje endnu en del til billedet af vikingetids-byen. En del af bymuren omkring Birka har haft voldgrave, som tyder på at byen har været strategisk bygget for at kunne forsvare sig mod trusler udefra.
Sven Isaksson er forsker i arkæologi ved Stockholms Universitet og er en del af projektgruppen, som har arbejdet med udgravningen.
Han fortæller, at man antager, at der har gået en bymur, så hele området har været lukket af med et forsvarsværk. Man ville først og fremmest undersøge, om der var rester af sådan en væg. Udgravningerne resulterede da også i, at man fandt resterne af en væg. Men helt uventet for arkæologerne konstaterede man for første gang nogensiden, at et stykke af bymuren var forstærket med en voldgrav.
At vi fandt rester af en voldgrav er heftigt – det findes ikke andre steder på Björkö. Det viser, at man har valgt en byggetekning, der var afhængig af terrænet og at man har haft en taktisk og forsvarsteknisk tanke med at bygge Birka.
At bygrænset delvis har været en voldgrav påvirker hvordan andre fund på Birka kan tolkes ud fra et arkæologisk og historisk perspektiv.
En bygrænse kan jo være både en juridisk, en økonomisk og en handelsgrænse. Afhængig af samfundets funktion så en grænse i praksis være en snor – det behøver ikke at være en mur. Men at vi fandt en voldgrav tyder på at Birka var en befæstning. De andre monumenter i Birka er altså ikke bare pynt, men har haft en forsvarsteknisk funktion. Billedet er komplet.
Normalt daterer man Birka til mellem år 750 og 975 og kobler den dermed direkte til vikingetiden. Hvor stort Birka-samfundet var, er der delte meninger om, men de fleste vurderinger går på, at omkring 1000 mennesker levede og virkede der – alt efter årstiden. Voldgraven er sandsynligvis kommet til i slutningen af Birka-tiden.
Vi har fund-dateringer, der placerer det her i 900-tallet. Vi kan med en vis sikkerhed sige, at den sidste del af muren hører til i slutningen af Birkatiden – altså omkring 975, hvor Birka blev opgivet.
Mod slutningen af Birkatiden var der tale om et både lukket og indelukket miljø. Man var enten indenfor eller udenfor væggen. Fordi vi nu er ret sikre på, at Birka fungerede som et forsvarsværk, kan man tæke sig, at det var en nervøs tilværelse. Vi ser for eksempel, at den sidste del af væggen er brændt. Vi ser flere spor af brande og stridigheder .
Men ellers ser vi spor af liv og levened som slagte-affald og spor efter madlavning.
Kun en del er kortlagt
Birka er velkendt af forskere og er blevet klassificeret som verdensarv. “Det er et privilegium af få lov til at være med. Det er meget fund-rigt – vi har gravet i udkanten og det vælter bare op med fund fra jorden. Birka er referencen for vikingetidens arkæologi. Det er et ikonisk sted,” siger Sven Isaksson.
Selv om udgravningerne ved Birka ofte er fund-rige, så mener Sven, at der kun er kortlagt en lille del.
“Folk har en ide om, at der altid foregår arkæologiske undersøgelser i Birka. Som arkæolog får man ofte spørgsmålet ”men er det snart noget tilbage at grave efter”? Men af området ”Svarta Jorden” tror jeg, at højst 10 procent er udgravet og af de 3000 grave, som er på området, er måske de 1000 af dem undersøgt. Så vi har skabt nogle små kighuller.”
https://historiskdagblad.dk/index.php/2019/02/27/slange-af-guld-vises-frem/
