SVT har netop haft premiere på syvende sæson af det historiske program: Det sitter i väggarna. SVT-serien har tidligere haft seertal på over en million i Sverige, og serien har været bragt på DR2 under den danske titel: Hvis vægge kunne tale. Alle afsnit ligger tilgængeligt i DR’s app.
I den nye sæson genser vi Erika Åberg og Rickard Thunér som værtsparret, der hjælper nysgerrige husejere med at finde frem til historien omkring deres hus og husets omgivelser. I de seks nye afsnit er det Rickard Thunér, der med historisk research hjælper husejerne til at finde frem til de tidligere beboere og deres skæbner. Samtidig gør Erika Åberg rede for husenes bygningshistorie og kaster sig også ud i konkrete restaurerings-arbejder.
SVT lover en sæson fyldt med gribende menneskeskæbner, fantastiske møder og inspirerende hjem.