De fleste af os kender troldmanden Merlin fra Disneys version af fortællingen om Konge Artur og sværdet i stenen. Men myten om Merling er (en) rigtig historie. Fortællingen om Konge Arthur og ridderne af det runde bord er udsat for seriøs historisk forskning.
Derfor vækker det nu berettiget opsigt, at University of Bristol og Durham har fundet et fragment af noget af den tidligste del af fortællingen om Merlin
Manuskriptet fra middelalderen fortæller historien om troldmanden Merlin – en af de mest farverige karakterer fra Arthur-legenden.
Analyser viser, at det håndskrevne dokument adskiller sig i teksten fra tidligere versioner af historien, og ved at bruge multi-spectral billed-teknologi, var forskerne i stand til at læse de beskadigede dele af teksten, så der pludselig optrådte ord, der ikke var synlige for det blotte øje. Desuden kunne forskerne identificere, hvilken type blæk, der var skrevet med.
De syv stykker pergament blev fundet ved et tilfælde tilbage i 2019 af Michael Richardson fra University of Bristols bibliotek for særlige udgaver. Pergamenterne var limet ind i indbindingen til fire nyere bøger, der var udgivet mellem 1484 og 1502. Disse bøger havde hele tiden stået i universitetets samling af sjældne bøger.
Fragmenterne indeholder passager fra en gammel fransk udgave af teksten kendt som Vulgata cyclussen eller Lancelot-Grail cyclussen, som daterer sig tilbage til begyndelse af det 13. århundrede. Denne af denne tekst kan være brugt af Sir Thomas Malory (1415-1471) som kilde til hans Le Morte Darthur (Arthurs død), som blev trykt første gang i 1485. Denne tekst er i sig selv hovedkilden til de mange moderne genfortællinger af Arthur-legenden på engelsk.
Fundet af teksten gav stor medieopmærksomhed omkring The Bristol Merlin, og de store overskrifter blev taget frem verden over.
Efter opdagelsen gik forskerne i gang med at undersøge pergamenterne. En af forskerne, der undersøgte fragmentet, var professor Leah Tether. Han fortæller, at forskerholdet var i stand til at datere manuskriptet, som fragmentet stammede fra, til et sted mellem 1250 og 1275 og fik det gennem sprogstudier placeret til et sted i det nordlige eller nordøstlige Frankrig.
”Teksten var skrevet mellem 1220 og 1225, så det sætter Bristol-manuskriptet ind i en generation af fortællingens originale forfatterskab.”
”Vi var også i stand til at placere manuskriptets tilstedeværelse i England så tidligt som 1300-1350 på grund af et notat i marginen. Og vi var i stand til at datere håndskriften og identificere den som skrevet af en engelsk hånd.
”Ved at arbejde sammen med professor Andy Beeby fra Durham University institut for kemi, ændrede også på mulighederne i vores projekt, fordi vi kunne bruge det mobile Raman spektrometer, han havde udviklet. Processen hjalp os til at finde ud af, at i hvert fald to skrivere havde brugt den samme kul-baserede blæk.”
Ud over at undersøge skrift og blæk, gik forskerne også i gang med at finde ud af, hvordan pergamentet var havnet i bogen fra 1400-tallet, og hvordan bøgerne var havnet i Bristol.
Ud fra indbindingerne i bøgerne, hvor fragmentet blev fundet, kunne forskerne konstatere, at pergamentet en gang inden 1520 var blevet kasseret. I den tid var det helt almindeligt at bruge de gamle pergamenter som en del af indbindingen af nye bøger. Hvorfor pergamentet med Arthur-legende blev kasseret, ved man ikke, men det kan have at gøre med, at en nye udgave var blevet tilgængelig – trykt på papir.
Ved at se på proveniensen fra de andre bøger i Bristol-samlingen, er den sandsynlige rute for bøgerne via ærkebiskoppen af York mellem 1606 og 1628, Tobias Matthew. Inden han blev ærkebiskop var han dekan og biskop i Durham og han samlede mange bøger, der tidligere havde tilhørt munke. Mange af dem var indbundet i Oxford, fordi mange af munkene studerede ved Durham College i Oxford. I dag hedder det Trinity College.
Mattew var født i Bristol og var med til at grundlægge Bristol Public Library, og han donerede en stor del af sine bøger til biblioteket. Nogle efter hans død. Bøgerne med Merlinfragmentet har givet været en del af hans samling.
Forskerholdet har også fundet ud af, at Bristol-fragmentet indeholder betydelige forskelle fra fortællingerne i historierne, som tidligere er fundet. Der er længere, mere detaljerede beskrivelser i visse afsnit – især i forbindelse med beskrivelse af slag og kampscener. Et eksempel er hvor Merlin fortæller, hvem der skal lede de fire divisioner i Arthurs styrke. Karaktererne for hver af de ansvarlige for divisionerne er forskellige fra, de mere kendte versioner.
Nogle gange er kun små detaljer ændret. For eksempel bliver kong Clauda såret i låret i de mere kendte versioner, mens Bristol-fragmentet ikke nævner noget nærmere om sårets karakter.
Publiceret arbejde: ‘The Bristol Merlin: Revealing the Secrets of a Medieval Fragment’ by L. Tether, L. Chuhan Campbell and B. Pohl published by ARC Humanities Press
H
