I midt august fik Lejre Museum besøg af Drs. Arent Pol fra Universitetet i Leiden, Holland. Han skulle som et led i sit forskningsprojekt undersøge forholdet mellem guld og sølv i Ny Konsgårdskatten og sammenligne med andre romerske guldmønter fra yngre jernalder. Ved at kende blandingsforholdet af metallerne, kan forskerne komme nærmere en datering af romerske guldmønter uden kejserens billede på.
Guldmønten fra Ny Kongsgård blev fundet i 2011 af frivillige detektorførere som en del af et større guldskattefund på i alt 22 stk. De fleste består af afhuggede eller afklippede dele af guldstænger. Ved første øjekast ligner guldmønten en romersk, byzantinsk solidus. På forsiden ses et kejserportræt (Justinianus), mens gudinden Victoria med vinger og et stort kors er afbilledet på bagsiden. Mønten er præget, efter den østromerske kejser Justinian (527-565) kom til magten i Byzans. Detailstudier af mønten ved den Kongelige Mønt- og Medaljesamling har imidlertid vist, at den er en efterligning og ikke slået i hverken Lejre eller Danmark, men et sted i det galliske område (svarende til det nuværende Frankrig, Luxembourg, Belgien, det meste af Schweiz samt dele af Norditalien, Holland og Tyskland).
Arents foreløbige undersøgelser viser, at guldmønten har et højt indhold af guld (95 % guld og 5 % sølv) og derfor må være fremstillet engang i andet kvartal af det 6. årh., dvs. mellem ca. 525-550 e. Kr. Da mønten netop er en imitation, slået uden for det byzantinske område – måske med den ældre oprindelige mønt som forlæg – er selve dens fremstillingstidspunkt nok nærmere slutningen af kvartalet. Men hvor længe mønten har cirkuleret inden den blev gravet ned ved Gl. Lejre viser resultaterne ikke noget om. Sandsynligvis er hele guldskatten blevet nedgravet i tiden mellem 550-600, samtidig med de første store halbyggerier i Lejre.
Du kan opleve Guldskatten fra Ny Kongsgård og flere spektakulære fund fra Danmarks første kongesæde i udstillingen på Lejre Museum
Kilde: Artikel af Julie Nielsen, ROMU
