Et rensdyrgevir – fundet for 70 år siden, hvor Bispeengbuen ligger i dag – er beviset for, at der allerede for 14.000 år siden var mennesker i København.
Københavns Museum har søgt efter genstande, som kan illustrere Københavns tidligste historie. Resultatet blev et gevir i Zoologisk Museums magasiner. Geviret skal i udstillingerne illustrere en tid, hvor rensdyrjægere lejlighedsvis kom forbi på vore kanter.
Geviret er fundet i seks meters dybde på Ndr. Fasanvej 215, tæt ved vor tids Bispeengbue. Her fik Novo i 1949 gravet ud til et fundament. To naturvidenskabsfolk blev tilkaldt og lagde straks mærke til, at mennesker havde bearbejdet geviret. En artikel om fundet blev publiceret i 1959. Københavns Museum har nu med en kulstof-14 analyse fået tidsfæstet geviret til år 12.000 f.v.t.
Arkæolog og museumsinspektør Niels Henrik Andreasen, Københavns Museum, er sikker på, at geviret har været i menneskehænder.
– Der er ridset flere furer i geviret, så man bagefter kunne brække den nederste del af geviret af. Det nederste stykke af geviret har f.eks. senere kunnet bruges til at lave harpun-lignende spydspidser af. En tysk specialist gennemgik sidste år geviret, og han har set mange tilsvarende bearbejdninger. Vi har ikke det færdige redskab, men tror, at selve geviret er smidt væk som affald. Jægerne har sikkert skudt så mange dyr som muligt og har nok koncentreret sig om at transportere skind og kød og særlige nyttige dele af geviret, siger Niels Henrik Andreasen til bibliotek.kk.dk
– Jægere fra det nordtyske område, som efter deres hovedbopladsers placering kaldes for Hamburg-kulturen. Jægerne har kendt til rensdyrenes stadige vandring efter føde i et øde tundralandskab. De har udvalgt sig steder i terrænet, hvor de kunne komme tæt på dyrene – f.eks. en passage mellem søer eller en passage mellem højdedrag, hvor jægerne kunne følge dyrenes bevægelser.
– Det er faktisk det ældste spor af mennesker i Nordeuropa, hvor vi har en absolut datering. Der er fundet stenredskaber længere mod nord, i både Jylland og Skåne, som kan være samtidige, men dateringen af dem sker efter typologi og ikke efter organisk materiale, og det betyder en mere usikker datering. Vi tog udgangspunkt i en fin tidsmæssig placering af fundet i den korrekte klimaperiode, der var lavet på grundlag af en pollenanalyse af tre jordstykker, som sad fast ved geviret. Den nye kulstofanalyse giver bare et mere præcist resultat.
Kilde: Københavns Bibiloteker/ www.bibliotek.kk.dk
