De danske arkivers mængde, kvalitet og kontinuitet af oplysninger om enkeltpersoner matches kun få steder i verden. Men hvis forskerne vil undersøge, hvordan for eksempel sygdomme har udviklet sig i familier igennem historien, så bliver de begrænset af, at cpr-systemet først blev indført i 1968. Først da blev det muligt automatisk at knytte personlige oplysninger om hver enkelt borger sammen. Til forskning er det derfor i dag meget arbejdskrævende at anvende al den værdifulde information, der går forud for cpr-systemet. Den barriere gør projektet Link-Lives nu op med. Målsætningen er at samle og sammenkæde de mange oplysninger om den danske befolkning fra 1787 og frem til cpr-systemet blev indført i 1968. På den måde skabes unikke og forskningspotente livsforløbsdata.
Rigsarkivar Anne-Sofie Jensen siger at Link-Lives vil sætte historiske befolkningsdata i spil i hidtil uset omfang. Det vil udvide rækkevidden af dansk befolkningshistorie via crowdsourcing og machine-learning-baseret dataintegration, så forskerne kan kigge århundreder tilbage i tiden. De vil kunne koble informationer fra mange kilder sammen og finde mønstre og sammenhænge i meget store mængder data. For sundhedsforskere betyder det, at de for eksempel kan forske i både arvelige og miljøpåvirkede sygdomsforekomster på tværs af generationer og få ny indsigt i langsigtede tendenser.
Danske arkiver bliver førende
Det er dog langt fra kun sundhedsforskere, der kan få glæde af Link-Lives. Datasættet vil muligøre studier inde for bl.a. historisk demografi og sociologi, som ikke tidligere har været mulige. Samfundsforskere vil kunne undersøge, hvad sygekassemedlemskab, skolegang eller deltagelse i foreningsarbejde gennem mange generationer har haft af betydning for menneskers liv.
For slægtsforskere vil Link-Lives ligeledes væres et kvantespring fremad. Formanden for Danske Slægtsforskere, Kirsten Sanders, udtaler: ”Dette projekt vil også fremover befæste den tætte forbindels
e, der er, mellem de frivillige slægtsforskningsmæssige kompetencer og de medicinske kompetencer, ligesom slægtsforskningen i Danmark generelt vil komme til at nyde godt af de forskningsresultater, der bliver resultatet af projektet”.
Professor Anne Løkke fra Københavns Universitet arbejder med Link-Lives og er sikker på, at projektet vil få stor betydning: ”Samarbejdet vil gøre danske arkiver førende i verden på historiske livsforløbsdata over mange generationer i stor skala,” udtaler hun.
Frivilliges indsats har banet vejen
Der ligger mange års arbejde forud for realiseringen af Link-Lives. Det gælder ikke mindst arkivernes samarbejde med frivillige slægtsforskere. I mere end 25 år har frivillige afskrevet kilderne fra Danmarks historie til digital anvendelse. Det betyder, at Rigsarkivet i dag har oplysninger om millioner af mennesker navnlig i form af transskriberede folketællingsdata og kirkebøger. Det er oplysninger, der skal bruges til at bygge rygraden i Link-Lives.
