Egentlig graver Jannick og Henning kloakker i den vestlige del af Algade, men den formiddag fandt de et helt intakt og velbevaret sværd fra middelalderen – nærmere bestemt 1300-tallet. Klingen, der stadig er skarp, er dobbeltægget og har en længde på 93 cm, mens hele sværdet er 112 cm langt. Man kan kun gisne om, hvordan det er havnet i jorden lige der, men det kan for eksempel være sket under et militært angreb på Aalborg eller ved en træfning uden for byens vestlige vold engang i 1300-årene. Mere sikkert er det, at våbnet har tilhørt en adelsmand, for det at anskaffe sig et sværd i middelalderen var en yderst bekostelig affære, og kun krigereliten – som dengang bestod af adlen – har haft råd til at bære et sådant våben.
Arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum har løbende fulgt med i kommunens kloakgravninger i Aalborg midtby og har indtil nu registeret op til tre tidligere middelalderlige forløb af Algade.
”Vi kunne derfor se, at sværdet lå i et affaldslag, som i sin tid er dannet ovenpå den ældste af Algades gamle brolægninger. Fund herfra har hele tiden peget i retning af 1300-årene, så sværdet må være endt i jorden i dette århundrede”, forklarer arkæolog Kenneth Nielsen, som straks gik i gang med at studere sværdet nærmere.
Et sværd af høj kvalitet
På begge sider af klingen findes der en fordybning, den såkaldte blodrille, som har til formål at gøre den i forvejen meget smalle klinge lettere – hele våbnet vejer kun godt et kilo. Sværdet er bevaret med skiveformet knap og lige parérstang med rundt tværsnit, og er af høj håndværksmæssig kvalitet. Der hersker stadig blandt eksperter en vis uenighed om den type sværds brugsperiode, men den kan have været i brug allerede fra 1100-tallet og frem til omkring 1400, hvilket vil sige, at sværdet i Algade godt kan have været gammelt, inden det endte i jorden.
Det hører til sjældenheder, at et sværd findes i et gadeforløb på denne måde. På grund af sin høje statussymbolværdi er det mere almindeligt at finde sværd i krigergrave, hvor den tidligere bærer har fået sit våben med sig i graven. Men selv om den middelalderlige St. Peders kirkegård i Aalborg kun har ligget ca. 20 meter syd for det sted, sværdet blev fundet, var der ingen spor efter en grav på stedet.
Tabt i kamp
”Måske den besynderlige placering ude på gaden i stedet kan være betinget af begivenheder af en helt anderledes voldelig karakter end en begravelse”, forklarer Kenneth Nielsen:
”Aalborg har i flere tilfælde været udsat for militære angreb i middelalderen, og fra de skriftlige kilder kender vi til to, hvor sværdet måske kan have været med i spillet om magten. Det er stridighederne om kongemagten mellem Kong Valdemar Sejrs sønner i 1250´erne og lidt senere 1289, hvor Marsk Stig Andersen Hvide sammen med den norske konge Erik Præstehader forsøger at indtage byen.”
Selv om sværdet såmænd godt kan have været med ved en af disse begivenheder, synes det dog mere sandsynligt, at det må være blevet tabt engang i 1300-årene. I store dele af dette århundrede er Danmark pantsat til de holstenske grever, og der hersker derfor borgerkrigslignende tilstande, som ofte har resulteret i magtkampe, hvor ordet er blev ført med stål. Ved en af disse træfninger her lige udenfor byens vold ved Vesterport, har en bæ
rer af sværdet måske mødt sit endeligt. På de kampskader, sværdklingen har fået undervejs, kan vi se, at det må det være lykkedes for ham at parere de fjendtlige slag 3-4 gange, inden våbnet til sidst er blevet tabt. Undervejs i kampens videre forløb er sværdet simpelthen blevet trådt ned i mudderet.
