Selv om hun har hvilet – mere eller mindre – i sin grav siden bronzealderen, er Egtvedpigen nu hovedpersonen i en strid mellem forskere.
Den almindelige opfattelse siden gravfundet med de velbevarede rester fra bronzealderen er, at Egtvedpigen naturligvis var fra Egtved. Den sandhed satte professor i arkæometri ved Nationalmuseet, Karin Frei, spørgsmålstegn ved, da hun offentliggjorde en forskning, der viste, at pigen fra Egtved var indvandrer fra et område omkring Schwarzwald i Tyskland.
Kort efter skød to geologer, Rasmus Andreasen og Erik Thomsen fra Aarhus Universitet den teori ned. Baseret på strontiumanalyser mente geologerne, at Egtvedpigen var – fra Egtved – eller nærmeste omegn.
Nu kommer docent ved Göteborgs Universitet, Sophie Bergerbrant, med en ny teori. I modsætning til de to første, hvor strontium-tallene bliver brugt som hovedargumentationen, forholder Bergerbrant sig i højere grand til det klassiske arkæologiske materiale. Dette materiale bringer hende frem til, at Egtvedpigen hverken er fra Schwarzwald eller Egtved, men fra et sted i Skandinavien. Formentlig fra Bornholm, det sydøstlige Sverige eller det sydvestlige Norge.
Og det er jo hele tre steder. Sophie Bergerbrant argumenterer for sin teori med, at tingene som Egtvedpingen blev gravlagt med, ikke passer på ét bestemt sted, men derimod på tre mulige områder, som også passer med strontiumisotop-signaturen.
”Vi ved, at Egtvedkvinen var iklædt tøj, som var typisk for den nordiske bronzealder. Indtil videre har vi kun fundet den ribbede nederdel (det såkaldte snoreskørt) som Egtvedkvinden var iklædt, i den nordiske bronzealder i Skandinavien og i dele af Kina. Der er fundet rester af snoreskørter i mange andre grave i blandt andet Østdanmark og Skåne samt Sydnorge, men kun Egtvedkvindens skørt er stadig helt takket være skørtets bronzeudsmykninger,” skriver Sophie Bergebrant på videnskab.dk
Dermed konkluderer hun, at skørtet var lokalt og lavet på hendes hjemegn, hvilket bestyrker teorien om nordisk herkomst.
De øvrige fund i graven – en bælteplade af bronze, en ring af bronze om hver arm, en spinkel ring ved hendes øre, en bronzesyl og en kam af horn, peger i lidt forskellige retninger. For eksempel er den spinkle ring usædvanlig for Skandinavien, mens små ringe ved ansigtet var almindelige i Centraleuropa, men det beviser ikke, at hun kom fra Schwarzwald-området. Der er ganske få eller ingen bronzealderhuse- eller grave i Schwarzwald-området, der ikke lader til at have været beboet i bronzealderen, så det er usandsynligt, at kvinden kom fra dette område, konkluderer Sophie Bergerbrant.
Kilde: Videnskab.dk
Læs også:https://historiskdagblad.dk/2019/08/22/udlaendinge-kom-med-bronzen-og-blev/
