november 21, 2024

Lånte fjer i Blixen-promotion?

TBS_Lovinde_Den afrikanske farm 2 foto Gyldendal
Tom Buk-Swienty får en på hatten for de interveiws han har givet i forbindelse med lanceringen af “Løvinden”. Foto: Gyldendal

 

Har forfatteren og historikeren Tom Buk-Swienty været lige kæk nok i de interviews, han har givet i forbindelse med lanceringen af sin store Karen Blixen-biografi? Ja, mener forskere, der i et debatindlæg i Berlingske påpeger flere forhold, hvor Buk-Swienty godt kunne have været mere kollegial overfor dem.

I forbindelse med lanceringen af ”Løvinden” har Tom Buk-Swienty givet interviews til en række medier, og det er denne markedsføring, der har provokeret forskerne. Debatindlægget i Berlingske er underskrevet Per Boje, professor emeritus., dr. phil., Odense, og Benedikte F. Rostbøll, lektor, ph.d., Frederiksberg.

Boje og Rostbøll klager ikke over kildeangivelserne i selve bogen, men over de promotions-interviews, som forfatteren har givet i forbindelsen for lanceringen. For eksempel at han nævner det som et resultat af sin egen forskning, at han kan fortælle, at Blixen ikke ejede sin kaffefarm selv, men at den var et aktieselskab kontrolleret af hendes onkel Aage Westenholz. Denne oplysning er tidligere publiceret viden, som Buk-Swienty ikke nævner i de forskellige interviews.

”Som en vigtig hjælp gav vi allerede inden publicering Tom Buk-Swienty adgang til vores arbejder, naturligvis under forventning om anstændig kreditering. Det er ikke sket, må vi desværre konstatere,” lyder det fra de to forskere i Berlingske.

Også andre dele af bogen fremhæves af Tom Buk-Swienty som epokegørende, selv om det drejer sig om tidligere publiceret viden. I »Løvinden« henviser han ganske vist til tobindsværket indeholdende to dele, dels »Karen Blixens afrikanske farm. En brevsamling, 1913-31« udgivet af Benedikte F. Rostbøll, dels »The Karen Coffee Co. Ltd.’s historie« af Per Boje, udgivet på Gyldendal i 2018.

Kilde: Berlingske

 

 

 

 

 

Skriv en kommentar