Det franske forlag Fayard udgiver i dag onsdag den 2. juni en ny, kommenteret oversættelse af Hitlers Mein Kampf. Udgivelsen blev i årevis forsinket på grund af en strid omkring Adolf Hitlers racistiske og antisemistiske værk. Men historikerne bag værket mener, at der er tale om en værdifuld belysning – og dermed afvæbning af nazi-idelogien for de franske læsere.
Fayard har understreget den nye Mein Kampf-udgaves akademiske natur, og Hitlers navn fremgår ikke af det helt hvide omslag. Bogen har heller ikke titlen Mein Kamf, men ville på dansk hedde noget i retning af ”Det onde sat i kontekst: En kritisk udgave af Mein Kampf”. (Historiciser le mal, une edition critique de Mein Kampf.)
Dette er særligt nødvendigt, fordi det meste af teksten faktisk er historikernes kommentarer omkring Hitlers ord, forklarer Helene Miard-Delacroix, der er professor i tysk historie ved Sorbonne Universitet i Paris. ”Den er frugten af årtiers historisk research. De kritiske noter fylder to tredjedel af bogen , så det ville være forkert kun at beskrive den som en ny oversættelse,”siger hun.
Hitler skrev Mein Kampf i 1924-25, da han sad i fængsel efter det forfejlede ølstuekup i München i 1923. Teksten er manifestet for naziideologien, der førte til anden verdenskrig og mordet på omkring seks millioner mennesker i holocaust. Mein Kamp indeholder også selvbiografiske afsnit om Hitlers barndom i Østrig og hans rolle som tysk soldat i første verdenskrig.
Bogen kommer ikke til salg i boghandlerne, men kan købes via forlaget. Den kommer til at koste omkring 1000 kr. Forlaget vil ikke tjene på bogen, men giver et eventuelt overskud videre til Auschwitz-Birkenau-fonden
Miard-Delacroix mener, at det er godt, at de franske læsere nu har denne kilde til forståelse af nazismen. ”Da færre og færre lærer tysk som fremmedsprog, er det nødvendigt at tilbyde historikere, lærere, studerende og almindelige, historisk interesserede mennesker en troværdig oversættelse af denne tekst.”
En komite på en god snes historikere har arbejdet med det akademiske aspekt. En lang introduktion belyser kritisk nazi-ideologien, og i 2800 fodnoter kommenterer teksten. Disse supplerede tekster er afgørende for at give , læseren den nødvendige information og forståelse af Mein Kampf ved at påpege Hitlers løgne og udeladelser. For eksempel at han ikke var den store helt i første verdenskrig, som han mente han var, siger Helene Miard-Deacroix